Hytten

Udtrykket “Hytten” er måske lidt misvisende, da Trend Aa Lystfiskeriforening faktisk råder over to hytter. Den ene er en bjælkehytte beliggende i udkanten af Hyllebjerg, den anden en primitiv hytte beliggende i det fredede område helt op ad åen ved Gunderup.

 

Hytten i Hyllebjerg
… er en bjælkehytte beliggende i udkanten af Hyllebjerg by. Den har de mest moderne fornødenheder.

Der er køkken med komfur og ovn, køleskab og fryser
Stort opholdsrum med plads til mellem 30 og 40 personer
Service til mindst 30 personer
Hems med plads til ca. 12 sovende personer
Køjerum med plads til 4 personer
Badeværelse med bruseniche
Overdækket terrasse med havebord og stole samt grill
Renseplads til fisk (på bagsiden af hytten)
Der er mulighed for at aflåse køjerummet og efterlade sine ejendele der (sovepose, tøj osv.). Dette er dog på eget ansvar.

Det er muligt at leje hytten - f.eks. for medlemmer. Booking samt info om nøgle sker ved at kontakte kassereren telefonisk eller pr. mail jbltrend@gmail.com

Priser for brug af hytten:
Overnatning voksne medlemmer kr. 150,- pr. overnatning
Overnatning børn medlemmer kr. 75,- pr. overnatning
Overnatning voksne ikke medlemmer kr. 250,- pr. overnatning
Overnatning børn ikke medlemmer kr. 150,- pr. overnatning
Leje af hytten til private arrangementer: Fra kr. 800 pr. arrangement (efter aftale med bestyrelsen)

Du kan se i vores kalender om Hytten er ledig.

 

Hytten ved åen
…er en primitiv hytte beliggende i et fredet område helt ned til åen. Hytten kan benyttes af alle foreningens medlemmer og overnatning sker efter “først til mølle princippet”. Der er enkelte gryder, pander og et gasblus samt bord og bænke på stedet. Hytten er aflåst med en kodelås. Hvis du ønsker koden oplyst, kan du sende en mail til foreningens kasserer (se under bestyrelsen)

Efterlad venligst hytten i samme stand, som du ønsker at finde den.