16271

Et bjerg af gratis woblere

Eks-junior og nuværende medlem af senior-bestyrelsen i Trend Å Lystfiskeriforening, Emil Mogensen, har købt en del af restlageret fra en nedlagt grejbutik. Han har allerede foræret juniorklubben en masse kropsmaterialer og bindetråd til fluebinding og nu har han doneret et par sække fyldt med flere hundrede woblere. I alt 5 forskellige størrelser fra fristende magnum gedde-woblere til små, frække ørredguf’er. Både flydende (de 3 største) og synkende (de 2 mindste) og i adskillige appetitvækkende farver.

Jeg har testet dem alle i åen neden for mit hus og alle har en fristende, men forskellig gang i vandet afhængigt af størrelse – og til mig store overraskelse overfaldt en sulten 35 cm.s bækørred den største 15 cm. lange geddemodel !! Så der er fangstgaranti!

Vi takker Emil for den overvældende gode gave og giver over tid de mange woblere videre til vore juniorer -  efterhåndende som de gør sig fortjent til dem.