Far og søn fanger største senior-ørred og største junior-ørred i Trend Å
Junior Kristoffer Kristensen og hans far, Rune, bor i Bjerregrav, men alligevel kører de gerne forbi både Skals Å og Simested Å for at for at friste havørrederne med deres Mepps-spinnere.
De er både flittige og dygtige fiskere og i år har de allerede fanget 46 havørreder tilsammen, heraf ca. 30 over målet, på deres ”giftige” Mepps 3’ere.
Rune fangede for nylig sommerens største tilmeldte fisk på 5,2 kg. fordelt på 79 cm. og lørdag morgen d. 23. juli fangede Kristoffer årets største havørred tilmeldt af en junior. Den vejede 3,4 kilo og målte 68 cm. Kristoffer fortæller, at han tidligere på året fangede en havørred på 72 cm og 3,5 kilo, men hans nyeste fangst var flottere og federe
Tekst: Orla Bertram-Nielsen
Fotos; Rune Kristensen